HJERTEFORBINDELSEN – Et møde på afstand

En tantraøvelse i energetisk forbindelse, nærvær og hjertets energi.

I denne øvelse mødes I energetisk, mens I befinder jer forskellige steder i verden.

Gennem meditation, åndedræt og visualisering inviteres I til at mærke forbindelsen mellem jer og udforske, hvad der sker i kroppen, når I åbner jer for hinandens energi.

Giv plads til det, der opstår, og lad oplevelsen udfolde sig i sit eget tempo.

Læs gerne de fælles rammer for tantraøvelserne, inden I begynder.

Inden I begynder

Aftal et fælles tidspunkt, hvor I begge kan være uforstyrrede og mødes i meditationen.

Find hver især et sted, hvor I har ro, og hvor I føler jer godt tilpas og kan ligge afslappet, gerne nøgne.

Når tidspunktet kommer, lægger I jer på ryggen og lukker øjnene.

Del 1 – Adamas blomsten: Forbindelsen til dig selv

Begynd med at mærke dit åndedræt.

Træk vejret roligt og naturligt. Mærk, hvordan kroppen bevæger sig med hvert åndedrag.

Visualiser Adamas blomsten under dig.

Mærk, hvordan blomsten folder sig ud og støtter dig nedefra. Lad kroppen synke ned i dens energi.

Fornem dine rødder og din krone.

Vend opmærksomheden mod dit hjerte.

Mærk dit hjerte indefra. Giv det plads til at åbne sig i sin egen rytme.

Bliv her et stykke tid, og mærk forbindelsen til dig selv.

Del 2 – Hjerte til hjerte: Giv og modtag

Lad nu din opmærksomhed bevæge sig mod din partner.

Visualiser din partner liggende et andet sted i verden, samtidig med dig.

Forestil dig en strøm af energi, der bevæger sig fra dit hjerte til din partners hjerte.

Mærk, hvordan du giver.

Forestil dig så en strøm af energi, som strømmer fra din partners hjerte til dit eget.

Mærk, hvordan du modtager.

De to energistrømme bevæger sig samtidig.

Fra dig til din partner.

Fra din partner til dig.

En levende cirkulation af energi mellem jeres hjerter.

Lad energien flyde frit mellem jer, uafhængigt af den fysiske afstand.

Bliv i denne forbindelse, og lad åndedrættet støtte bevægelsen.

Del 3 – Energien i kroppen

Vend nu opmærksomheden mod den energi, du modtager fra din partner.

Forestil dig, hvordan den strømmer ind i dit hjerte og derfra breder sig gennem hele kroppen.

Lad den strømme ned gennem brystet og maven, videre gennem bækkenet, kønnet, benene og helt ud i fødderne og tæerne.

Mærk, hvordan energien fylder din underkrop.

Lad den derefter brede sig ud gennem skuldrene, armene, hænderne og helt ud i fingerspidserne.

Lad energien bevæge sig op gennem halsen og videre til dit hoved.

Ud i ansigtet, øjnene, ørerne, næsen og læberne.

Mærk hele kroppen.

Forestil dig, hvordan din partners energi nu strømmer gennem dig, samtidig med at din egen energi fortsat strømmer fra dit hjerte til din partner.

Giv og modtag.

Lad energien fortsætte med at cirkulere mellem jer og gennem hele din krop.

Del 4 – Fornem mødet

Lad nu opmærksomheden hvile i det, der sker.

Hvad mærker du i din krop?

Er der varme, kulde, sitren, bevægelse eller andre fysiske fornemmelser?

Vækker mødet følelser?

Er der steder i kroppen, som åbner sig, eller steder, hvor du oplever modstand?

Læg mærke til det hele med nysgerrighed og åbenhed.

Vend igen opmærksomheden mod din partner.

Kan du fornemme din partner?

Hvordan opleves forbindelsen mellem jer lige nu?

Giv plads til stilheden.

Bliv liggende og vær til stede med det, der udfolder sig.

Del 5 – Afslutning: Tilbage til dig selv

Når du mærker, at mødet nærmer sig sin afslutning, lader du langsomt opmærksomheden vende hjem til dig selv.

Mærk dit eget hjerte.

Mærk Adamas blomsten under dig og forbindelsen til jorden.

Mærk åndedrættet og din fysiske krop.

Giv dig selv et øjeblik til at lande, inden du åbner øjnene.

Tak din partner for mødet, og mærk efter, hvordan du har det.

Dagbog

Skriv efterfølgende i jeres dagbøger om oplevelsen.

Hvad skete der under meditationen? Hvordan oplevede du forbindelsen til din partner? Hvad mærkede du i kroppen, følelserne og tankerne?

Giv plads til både det tydelige og det subtile.

Og del denne med hinanden.

Læs mere om dagbog som en del af tantra og relationel udvikling.

Adam Mads Heindorf

Adam Mads Heindorf er grundlægger af Adamas. Som nutidens alkymist forener han seeren, healeren og guldsmeden i sit arbejde. Gennem tantra, meditation, sjælsbilleder og relationel udvikling skaber han rum for nærvær, kreativitet og bevidsthed i det levede liv.

https://adamasvision.dk
Forrige
Forrige

BÅDEN - Tillid og retning

Næste
Næste

SLANGEN – Energien mellem jer