At være kærlighed

En tantraøvelse for to, hvor I gennem leg, sanselighed og gensidig tiltrækning udforsker mødet mellem seksuel lyst og hjertekontakt.

Kærlighed er en tilstand af væren. Den rækker ud over det, vi gør, får, giver eller har, og ud over forestillingen om at fortjene kærlighed eller have krav på den. Kærlighed er noget, vi ER.

Det handler om at være kærlighed. For mange af os er det noget, vi øver os på i en ny form — ved at se med hjertet.

Læs de fælles rammer for øvelserne

1. del – Væk lysten mellem jer

Pir hinanden. Læg op til hinanden, og tænd hinandens lyst.

Brug berøring, blikke, ord, bevægelse og de indfald, der opstår mellem jer. Lad fantasien få plads, og følg hinandens respons.

Bliv ved og ved. Giv jer tid til at nyde opbygningen, forventningen og spændingen mellem jer.

Lad lysten vokse. Den lange opbygning kan gøre overgivelsen endnu mere intens og nydelsesfuld.

2. del – Lad hjertet møde lysten

Når I mærker, at nu er nu, retter I opmærksomheden mod hjertechakraet.

Kontakt først dit eget hjertechakra. Mærk området midt i brystet, og lad opmærksomheden hvile her en stund.

Forestil dig derefter en cirkulation mellem dit eget og din partners hjertechakra. Lad strømmen bevæge sig fra dit hjerte til din partners og vende tilbage i et fælles kredsløb.

Bevar kontakten til hjertet, mens I overgiver jer til mødet.

Mød hinanden i den seksualitet, der opstår fra hjertet.

Afrunding, deling og dagbog

Giv jer tid til at lande sammen bagefter.

Afslut gerne med en deling, hvor I på skift fortæller om jeres oplevelse, mens den anden lytter.

Skriv derefter gerne hver for sig dagbog om jeres tanker, følelser og oplevelser.

Adam Mads Heindorf

Adam Mads Heindorf er grundlægger af Adamas. Som nutidens alkymist forener han seeren, healeren og guldsmeden i sit arbejde. Gennem tantra, meditation, sjælsbilleder og relationel udvikling skaber han rum for nærvær, kreativitet og bevidsthed i det levede liv.

https://adamasvision.dk
Forrige
Forrige

At mødes i kærlighed

Næste
Næste

Seksuel cirkulation – flydende, nydende, vågen og nærværende